(Last Updated On: 12. maj 2022)

Stevns: I denne uge er det den nationale demensuge (uge 19), og over hele landet bliver der sat fokus på demens.

I år er det store tema at få udbredt kendskabet til demenssymbolet hos detailbranchen. Det skal være trygt for mennesker med demens at foretage helt almindelig hverdagsting, som at handle dagligvarer. Derfor skal butiksansatte landet over kende til demenssymbolet.

Derfor er Karsten Smith fra Ældre Sagens Stevns i denne uge rundt i de lokale supermarkeder for at præsentere et informationsmateriale, udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark.

Demenskittet indeholder et badge, en mulepose, klistermærker, nøglering og en keyhanger med skilt, hvor det er muligt at skrive kontaktinformation såsom navn og adresse.

Her et foto af muleposen, som Karsten Smith viste frem inden han gik på besøg i SuperBrugsen Store Heddinge. (Foto: Rikke Michael Hansen)

 

Skriv en kommentar