(Last Updated On: 2. februar 2017)

Ny undersøgelse tænder de røde advarselslamper i det grønne landskab

Stevns: Der er så kønt ude på landet, skrev H.C. Andersen, men det er kun på overfladen, hvis man skal tro en undersøgelse af naturen på Stevns.

Den er foretaget af en forskergruppe på Aarhus Universitet. Og det får Danmarks Naturfredningsforening til at kalde naturen på Stevns for fattig.

Med andre ord trænger naturen til en hjælpende hånd.

To stemmer om rapporten

 Kommunen leder af Natur & Miljø, Berith Burkandt, siger, at man fra kommunens side fortsat forsøger at pleje naturområder på en måde, så naturkvaliteten forbedres. Så områderne får et større og mere varieret plante- og dyreliv.

– Dette er en indsats, som vi fortsætter i årene fremover, oplyser Berith Burkandt.

Den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening, Michael Kruse, finder, at undersøgelsen ikke falder særligt godt ud, hvilket han mener skyldes, at der er meget landbrug, og dermed falder naturværnet.

– Kvaliteten af naturværnet er lig nul, bortset fra ukrudt, som mest gavner mus, siger han.

Stevns er en klimakommune

Stevns er ellers en af de klimakommuner, der i 2009 underskrev en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år.

Men på trods af dette er den stevnske natur ikke i topform. Ifølge forskningsrapporten viser den såkaldte naturkapital sig at være “lig nul”, som Michael Kruse udtrykker det.

Er marker natur? Nej!

Ud af 100 mulige point scorer Stevns 16, og placerer sig dermed i bunden af listen over kommunernes naturværdi – på en 83. plads ud af landets 98 kommuner. Med en score på under 20 point kategoriseres naturkapitalen naturen på Stevns som fattig. Opgørelsen bygger på data fra det nationale biodiversitetskort.

Den lave placering skyldes blandt andet, at godt 70 procent af kommunen består af markarealer, der er intensivt dyrkede.

Natur & Miljø-lederen forklarer:

– Det er rigtigt, at Stevns Kommune består af en stor andel med landbrugsarealer i intensiv drift. Den høje andel skyldes, at Stevns historisk set har været attraktiv at dyrke, grundet de højtliggende jorde, god bonitet og let fremkommelighed, siger Berith Burkandt.

Knapt så positivt er billedet for naturfredningsrepræsentanten:

– Danmark har meget landbrug, og selv om vi bryster os af at være grønne, så er problemet primært landbrugets dræning, forklarer Michael Kruse, og fortsætter:

– Er markerne natur? Det siger undersøgelsen fra forskerne på Aarhus Universitet nej til, fordi marker har en lav biodiversitet. Det tog man konsekvensen af i Køge, hvor man stoppede dræning, og omdannede et markareal og vandhul ved Gammel Køgegård til et engområde.

Der skal samarbejdes

Den lokale naturfredningsformand mener, at Stevns kommune har gjort en del, blandt andet slået ved grøftekanter. Michael Kruse finder også, at man bør se på, hvordan skovene drives, for her kunne der bruges større biodynamisk tænkning.

– Både Vallø Stift og Gjorslev Gods gør et godt stykke arbejde, og løfter det i den rigtige retning, konstaterer Michael Kruse, som synes, at kommunen kunne hjælpe med at byde ind med projekter, som f.eks. kunne støttes af Danmarks Naturfond. Han påpeger endvidere, at der også kan søges støtte til naturgenopretning fra EU.

– På Stevns er naturområderne allerede kortlagt, siger Michael Kruse og konkluderer:

– Så det vil være nemt for kommune, lodsejere og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab, at stoppe forarmningen af naturen og i stedet gøre den mere robust. Der ikke én måde at gøre det på, men mange måder. Der er områder, der i dag dyrkes som marker, som til gavn for hele samfundet, kunne gøres til naturområder, slutter formanden for DN på Stevns.

Kommunen er i fuld gang

 Dette er kommunens naturchef helt klar på.

– For naturen i kommunen gælder det, at rigtig meget er ejet af private. Stort set alle skove er privatejede lige som næsten hele Tryggevælde ådal er det, konstatere Berith Burkandt og fortsætter:

– Heldigvis gør en del af de private lodsejere en rigtig fin indsats omkring pleje af naturen. En fortsat udvikling af naturen i kommunen kræver en fortsat indsats fra såvel kommune som private. Derfor har kommunen blandt andet ydet økonomisk støtte og faglig sparring til private lodsejere i det største naturområde på Stevns, Tryggevælde Ådal, som bl.a. har mundet ud i etableringen af et græsningslav, slutter Berith Burkandt.

Dette samarbejde har medført, at der blev etableret over 80 km. nye hegninger i ådalen i 2015 og 2016.

sky

 

Fakta: Hvad er naturkapital?:

Naturkapital er blandt andet det ferskvand, vi drikker, og den rene luft, vi indånder. Af rigere natur kan nævnes arealer med skov, der har en såkaldt national naturværdi, hvilket betyder, at en god variation af plante- og dyrearter trives her. Disse områder er imidlertid så små, at de kun har en lille effekt på den samlede naturkapital.

Stevns nabokommuner, Faxe og Køge, klarer sig en anelse bedre i undersøgelsen. Men f.eks. er hele Fyn lige så langt fra topformen som Stevns.

Se alle kommuners naturkapital her: biodiversitet.nu/naturkapital

 

Skriv en kommentar