(Last Updated On: 7. september 2018)

Ådalen: På Naturens Dag, søndag den 9. september 2018, kan du kl. 10 tage med Danmarks Naturfredningsforening (DN) Stevns på udflugt til det gamle fugletårn i Tryggevælde Ådal.

– Det gamle fugletårn ligger helt ude i Tryggevælde Ådal og giver en følelse af at stå midt i den fantastiske natur. Vi går af Kirkestien ved Strøby og ender ved tårnet. Undervejs vil vi opleve ekstremrigkær med den særlige flora og et rigt fugleliv. Vi laver turen som en “walk and talk”, så hvis du har spørgsmål eller emner, du gerne vil vende med DN eller andre, så har du muligheden på søndag, siger formanden for DN Stevns, Michael Løvendahl Kruse.

Mødested er parkeringspladsen ved Strøby Kirke, Præstegården 1A,Strøby, hvor Kirkestien starter.

DN er senere vært ved en kop kaffe eller te tilberedt på Trangia samt et stykke hjemmebag ved Strøbyshelterne.

Arrangementet tager tre timer.

(Foto: Michael Løvendal Kruse)

Skriv en kommentar