(Last Updated On: 3. juni 2022)

Store Heddinge: Efter mere end fire hektiske år med egen blomsterbutik i den tidligere Shell kiosk ved tankstationen i udkanten af Store Heddinge by, har indehaver Maria Nordahl truffet en stor beslutning: at lukke forretningen ’Nordahl Blomster’.

Efter et par lukkedage den 31. maj og 1. juni lagde Maria Nordahl onsdag aften et opslag op på butikkens facebookside, hvor hun fortæller om baggrunden for sin beslutning: ønsket om mere tid til familien.

’Det er dejligt, men også hårdt arbejde at være selvstændig, og man skal også huske at passe på sig selv. Derfor lukker jeg nu butikken, og vil gerne endnu engang benytte lejligheden til at takke alle mine kunder og medarbejdere dybt. Jeg er glad for, at jeg tog på rejsen, men også glad for at vide med mig selv, hvornår det er bedst den slutter’, skriver hun bl.a. i opslaget.

Blomsterforretningen åbnede tilbage i februar 2018.
rmh

Skriv en kommentar