(Last Updated On: 24. februar 2016)

Læserbreve-735x415Henvendt til folk, der lufter hunde: Ved I ikke, at I skal tage hundens efterladenskaber med jer, når I lader hunden besørge rundt i byen?

Når man ser rundt omkring, er der rigtig mange, der ikke gør det. På Hornemannsvej lader I hundene sidde langs hækkene, og ud for nummer 4 lader I hundene besørge lige omkring postkassen. Fortovet hen til Rengegade og rundkørslen er også slemt. Det er noget værre svineri, tænk jer dog om.

Også i Vestergade og henne i bymidten sker det, at der ikke er samlet op. Det er så ulækkert at træde i det – og er det børn, risikerer de at få skæld ud. Det burde være jer, og så skulle I slæbes hen for at samle op efter jeres hunde.

Tænk, I står og ser på, at hunden besørger, og så fjerner I det ikke. Det er år efter år, at det svineri har stået på.

Når der ligger sne, så lader I hunden sidde lige ved kantstenen, og når sneen så er væk, er der hundelort helt ind på fortovet.

Hallo, tag jer sammen og fjern det. I står og ser på, går så bare videre og lader som om, I ikke kender til det.

Jeg ser heldigvis også folk, der samler det op. Det er fint nok, tak til dem, for så skal vi ikke træde i det.

Jytte Michaelsen
Hornemannsvej
Store Heddinge

 

Skriv en kommentar