(Last Updated On: 28. februar 2014)

Biografen Snurretoppen er helt fremme i skoene med det sidst nye udstyr – 3D, digitalisering, og nu kan også billetter bestilles og betales på nettet
e-billet-skærm-1
Fra mandag den 3. marts kan biografgængere selv reservere og printe sin biografbillet til Snurretoppen. Om man vil betale via nettet eller i biografen er op til en selv.

STORE HEDDINGE: Det eneste der snart er ”som i gamle dage” er hyggen, den personlige service og den gratis kaffe på termo’en, som alle biografgængere kan nyde, når de går i biffen på Algade.
Igennem en snart lang årrække har de frivillige i Mødestedet – for huset er også sted for teaterforestillinger og musikarrangementer – gennemført en glidende og vedvarende fornyelse og modernisering.
På mandag – den 3. marts – går biografen i luften med sit nye e-billet system. Som det kendes fra andre biografer kan biografgængere via biografens hjemmeside – www.snurretoppen.net – vælge sæde, reservere, betale og printe sin egen biografbillet.

Med på noderne
”Nu er biografen fuldstændig up-to-date og teknisk set er vi også på fuld højde med biografer i de andre store byer. Vi viser film i 3D og vi viser film i digital format. Og vi synes også, at publikum hos os skal have muligheden for på nettet, at kunne bestille billet til alle ugens dage til alle planlagte forestillinger, købe billet og printe den ud selv og dermed undgå kø. Og så kan man vælge sin ”yndlingsplads”, siger Karsten Visby, fra Snurretoppen.
Det nye billetsystem tilgodeser disse ønsker og formål og sker takket være donationer fra Lokalforsikring A/S (Stevns Brandkassefond) og Sydbank (tidligere DiBa).

”Hvis man selv vælger at købe og printe sin billet ud hjemmefra, så byder biografen på en gratis lille popcorn til forestillingen”, siger Karsten Visby, der understreger, at dette tilbud gælder indtil 1. juni.
Selv om publikum nu kan købe billetter 24-7, så er det naturligvis stadig muligt, at komme til skranken for at købe billet på sædvanlig måde.
cs
Snurretop
Som noget nyt vil Biografen gerne gøre det tydeligere, hvad der sker i huset, så de store vinduer har fået får hver sin tekst over sig: Biograf, Teater og Musik. Takket være en donation på 115.000 kr. fra Lokalforsikring/Stevns Brandkassefond repræsenteret af Kjeld Frederiksen i midten har Snurretoppen bl.a. fået ny hoveddør og nye vinduer i indgangspartiet, fået renoveret facaden, isoleret loftet samt nye skilte. Til venstre formand for Snurretoppen, Kurt Jacobsen samt Karsten Visby, medlem af Snurretoppens arbejdsgruppe. (Foto: Charlotte Skøtt).

Skriv en kommentar