(Last Updated On: 24. april 2019)

Det lokale team i Nybolig. Fra venstre: Anton Andersen, Christoffer Friman, Lisbeth Kallsoy og Rikke Emlund.

Store Heddinge: Det siges, at skal man sælge sit hus eller lejlighed, bør du gør det gøre det lige før sommerferien, hvor der bliver solgt flest boliger.

Derfor er det god timing, at Stevns’ købstad får en ny ejendomsmægler.

Nye lokaler i Algade

Ejendomsmægler Christoffer Friman kan nu invitere indenfor i de nye forretningslokaler på Algade 17 i Store Heddinge, hvor han åbner en ny, lokal afdeling af ejendomsmæglerfirmaet Nybolig.

Christoffer Friman har allerede tre afdelinger i Faxe, Haslev og Vordingborg, og nu glæder den stevnskfødte ejendomsmægler sig til at invitere til åbningsreception fredag den 3. maj kl. 14-17 i de 160 kvadratmeter store forretningslokale midt på Algade.

Det lokale team

Den nyåbnede Nybolig forretning vil bestå af daglig leder og ejendomsmægler Rikke Emlund, ejendomsmægler Anton Andersen, Lisbeth Kallsoy der er trainee og selvfølgelig også ejendomsmægler og indehaver Christoffer Friman.

– Det lokale team er selv bosiddende her på det naturskønne Stevns, og vi glæder os til at gøre en masse kunders boligdrømme til virkelighed, men først og fremmest glæder vi os til en hyggelig eftermiddag med lidt godt til gane og hals, når vi byder velkommen til reception fredag den 3. maj kl. 14-17, siger Christoffer Friman.

 

Skriv en kommentar