(Last Updated On: 28. marts 2017)

Lene Overgaard er ny formand for Stevns Amatør Scene.

Stevns: Flere bestyrelsesmedlemmer i Stevns Amatør Scene ønskede ikke genvalg, hvorfor foreningen ved årets generalforsamling måtte sige tak for mangeårigt bestyrelsesarbejde til Karin Larsen, Inge Mathiasen og Mona Gregers Nielsen.

Siden har den nye bestyrelse konstitueret sig, og foreningen har fået ny formand: Lene Overgaard. Tidligere formand Brita Lindstedt er nu næstformand, mens Alice Lindstedt er kasserer. Sidsel Olesen er sekretær, mens der øvrige bestyrelsesmedlemmer er Jesper Askø, Anette Sørensen og Nicky Gylling. Suppleanter er Grethe Fischer og Mette Gylling.

I den første uge af juli er det populære sommerteater for børn. I fire dage mødes børnene på Store Heddinge skole for at spille teater, og det hele kulminerer med en forestilling på Snurretoppens scene torsdag den 6. juli kl. 14. I år er stykket inspireret af Mozarts opera »Tryllefløjten«.

Og foreningen melder allerede nu alt udsolgt, hvad angår tilmelding til årets sommerteater. Interesserede er dog velkomne til at komme på venteliste, man kan skrive til Grethe Fischer på gref@privat.dk.

Midt august går forberedelserne til årets julestykke i gang. Gunnar Geertsen har skrevet årets forestilling »Smukke Sally«, og instruktør bliver Brita »Lunde« Lindstedt.
rmh

 

Skriv en kommentar