(Last Updated On: 29. februar 2016)

05MSB PJohn S-kandidat John Wennerwald Klausen er ny kandidat i Stevns-Faxekredsen.

Socialdemokraterne i Stevns og Faxe skal på to opstillingsmøder i marts vælge en ny folketingskandidat og John Wennerwald Klausen stiller sit kandidatur til rådighed.

– På bedste demokratiske vis ser jeg frem til kampvalget om den eftertragtede post som stolt repræsentant for Faxekredsens borgere udtaler John Wennerwald Klausen, og understreger:

– Faxekredsen fortjener sin egen repræsentant på Christiansborg og med en erfaren kandidat der vil ud og møde borgerne, er vejen lagt for en aktiv valgkamp, og et godt valg for Socialdemokraterne.

John Wennerwald Klausen har mere end 10 års politisk erfaring herunder bl.a. partiforeningsformand, kredsbestyrelsesmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem.

Privat er John Wennerwald Klausen far i en kernefamilie og ansat som økonom i Region Sjælland og har bl.a. mere end fem års tillidsrepræsentantserfaring.

Det er en svær opgave at få valgt en kandidat til folketinget i Faxekredsen, og det er næsten 100 år siden det senest lod sig gøre. Alligevel ser John Wennerwald Klausen mulighederne for et godt valg:

– Vi skal have vækket den lokale ånd, så de næsten 10.000 socialdemokratiske stemmer ender i Faksekredsen. Jeg ser frem til at blive en del af det socialdemokratiske hold, og komme ud og tale politik med borgerne om både store nationale emner og hverdagens problemer, slutter John Wennerwald Klausen. (Kilde: Pressemeddelelse)

 

Skriv en kommentar