(Last Updated On: 29. oktober 2015)

31msb rmhRudy Hemmingsen kalender 2016

Rudy Hemmingsen ønsker med kalenderen at gøre sit til at formidle Stevns Klint. (Foto: Rikke Michael Hansen)

STEVNS KLINT: Sidste år udkom for første gang en månedskalender fyldt med smukke fotos af Stevns Klint.

– Den blev rigtig godt modtaget, og da der på det seneste er flere, der har spurgt mig, om der også kommer en 2016-kalender med billeder fra vores smukke klint, har jeg vovet pelsen endnu en gang, fortæller naturfotografen Rudy Hemmingsen, som netop har fået den nye 2016-kalender hjem – fyldt med nye, stemningsfulde billeder af klinten.

Spiralkalenderen indeholder 12 motiver af Stevns Klint, fra Korsnæb til Holtug Kridtbrud. Formatet er det samme som sidste år: 28 gange 42 centimeter udfoldet.

Kalenderen er ude i forretningerne nu, og kan erhverves til 195 kr. Den kan i Store Heddinge købes hos SuperBrugsen, Holte Vinlager og Kop & Kande, i Hårlev hos Staxen Bøger & Papir og i Rødvig hos Stevns Boghandel samt Rødvig Bakery.
rmh

 

Skriv en kommentar