(Last Updated On: 23. november 2021)

Fra 12. december får Østbanen ny køreplan med kun få ændringer.

Stevns: Hvert år i december kommer der nye køreplaner for tog og busser. I år træder de nye køreplaner i kraft fra søndag morgen den 12. december, det medfører kun mindre ændringer på Østbanen, oplyser Movia i en pressemeddelelse.

Køreplanen på Østbanen fortsætter stort set uændret. Den største tidsmæssige ændring er det første tog i weekenden, der i den nye plan kører 10 minutter tidligere fra Faxe Ladeplads. Ellers er der blot mindre minutændringer.

Bedre forbindelse i Køge

I Køge holder Østbanen fremover op til tre minutter længere, så der er bedre forbindelse både for de passagerer, der skal med toget mod Næstved og de, der kommer med toget fra Næstved og skal med Østbanen. Det lidt længere ophold i Køge giver også bedre mulighed for at skifte fra og til S-toget.

Se køreplaner for Østbanen på lokaltog.dk og dinoffentligetransport.dk. Rejseplanen er også opdateret.

(Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Skriv en kommentar