(Last Updated On: 5. februar 2021)

Stevns Bibliotekerne kaster sig i de iskolde blå bølger

Kultur: I slutningen af 2020 lancerede Stevns Bibliotekerne sin første podcast, som handlede om de navnkyndige rytterskoler, hvor en af landets fem bedst bevarede findes i Ll. Heddinge, men også som forsamlingshus i Holtug.
Nu er Stevns Bibliotekerne aktuel med en spritny podcast, og denne gang inviteres lytterne med på rejse med vinterbadning i fokus.

Hanne-Vibeke Holst
og Lone Kühlmann

Det er Stevnsbladets journalist Klaus Slavensky, som har skrevet Danmarks første og eneste bog om vinterbadningens historie, der guider lytterne igennem vinterbadning i litteraturen, i den nye podcast.
Bibliotekernes eReol er især blevet populære under corona-krisens lukning af mange offentlige institutioner, herunder bibliotekerne, og man kan lytte til eReolens podcast ligesom man låner lydbøger.
På Stevns Bibliotekernes hjemmeside er der direkte link til både podcasten om Rytterskolen og den nye om vinterbadning, hvor Klaus Slavensky forsøger at overbevise forfatteren Hanne-Vibeke Holst om alle fortræffelighederne ved vinterbadning.
Man kan også møde journalist og forfatter Lone Kühlmann, som er én af dem, der allerede har overgivet sig til det kolde gys.

Find podcasten på eReolen: Vinterbader: en podcast om iskoldt velvære.

Skriv en kommentar