(Last Updated On: 14. juli 2016)

16msb pSortbælte

Fra venstre ses klubejer, Kyosa nim Tomas 2. dan, Grandmaster Nicolaj Nilson 6. dan og Kyosa nim Frederik 1. dan. (Privatfoto)

STORE HEDDINGE: Der har netop været sortbælte-graduering i Jitae Taekwondo Klub. Her fik 22-årige Frederik Espensen – efter en lang og sej graduering – overrakt det eftertragtede sorte bælte af Grandmaster Nicolaj Nilson, 6. Dan.

Udover sit sorte bælte, bærer Frederik nu retten til at have sort krave på sin træningsdragt, og han kan desuden kalde sig »Kyosa nim«, som oversat betyder træner over 1. dan.

Frederik har – med en mindre pause – trænet Jisig Taekwondo i syv år. Hans taekwondokarriere startede i Keumgang Taekwondo Klub i Valby, hvor træningen foregik under Shihan Stefan Sambleben, 7. dan.

Frederik har næsten fra dag ét været med i opstarten af den lokale taekwondoklub på Stevns, Jitae Taekwondo Klub, hvor han til dagligt træner både ungdoms- og voksenhold.

– Klubben kan nu notere sig, at vi har uddannet vores første sortbælte, og der står i kulissen en del både unge og voksne, som inden for relativt kort tid også skulle ende med deres sorte bælter, oplyser indehaver af Jitae Taekwondo Klub, Tomas Bjørn Espensen.

 

Skriv en kommentar