(Last Updated On: 21. juni 2022)

Stevns: I september 2021 startede en ny tradition i Stevns Kommune, hvor nye borgere fik tilbud om en gratis rundvisning i kommunen.

Søndag den 12. juni blev succesen gentaget og ca. 150 nye stevnsborgere var med på turen rundt i kommunen.

Her har de mange nye borgere gjort stop ved Bøgeskov Havn. (Foto: Stevns Kommune)

Og det var prominente guider, der fremviste de kommunale tiltag og seværdigheder, som bla. borgmester Henning Urban Dam (S), viceborgmester Anette Mortensen, kommunalbestyrelsesmedlemmerne Line Krogh Lay (R) og Julie Hoff Sørensen (SF).

Turen foregik i skønt vejr og højt humør, og undervejs var de nye borgere f.eks. forbi Store Heddinge inklusiv Tinghuset og Stevnsbadet, Strøby Egede og Solgårdsparken, Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Rødvig, Klippinge, Tryggevælde Ådal, Hårlev, Vallø Slot, Gjorslev Gods og Bøgeskov Havn.

Næste bustur er ikke programsat endnu, oplyser erhvervs- og udviklingskonsulent Jakob Splidsboel.
sky

Skriv en kommentar