(Last Updated On: 24. september 2021)

Enderslev: Enderslev Rytmiske Kor, der har et varieret repertoire med viser, popsange, gospel mm., søger nye sangere – både mandlige og kvindelige.

Enderslev Rytmiske Kor ledes af Otto Laust Hansen. (Privatfoto)

– Koret bestræber sig hele tiden på at blive bedre, men gør det med plads til alle og ledsaget af godt humør. Korleder Otto Laust Hansen får med stort engagement, humor og faglig dygtighed det hele til at gå op i en højere enhed, så vi kan give et par koncerter om året, siger kormedlem Per Grønlund.

Koret, der er åbent for alle, arbejder med noder og lydfiler og har ugentlige øveaftener tirsdage kl. 19.45-21.15 i musiklokalet på Hotherskolen i Hårlev.

Det koster 700 kroner for et år (efterårs- og forårssæson), mens unge mennesker under 25 år kan synge med ganske gratis.

– Hvis du ikke er sikker på, at det er noget for dig, så bare mød op på tirsdag og vær med. De to første gange er gratis, oplyser Per Grønlund.

Mere information kan fås ved at maile eller ringe til Per, enderslev.rytmiske.kor@gmail.com eller tlf. 28746330.

Skriv en kommentar