(Last Updated On: 26. november 2015)

Vråby tæppe

Søndag den 29. november er der fest i Vråby Kirke kl. 10.30.

Kirken fejrer, at de får et nyt antependium. Et antependium er det tæppe, som dækker alteret.

Det er væver Helle Hviid- Nielsen, som er bosiddende og har værksted i Vråby, har fik opgaven med at væve et nyt antependium til kirken.

– I mit arbejde er jeg gået efter en enkel løsning, fortæller væver Helle Hviid-Nielsen, og fortsætter:

– Den gennemgående farve er blå, der er troens farve. På alterbillede, der viser Jesu fødsel, har Jomfru Maria også en blå kappe på. Jeg har valgt i midten at væve et guldkors, da der ikke er et kors eller krucifiks i Vråby kirke. På den måde forbindes liv og død i alterpartiet. Der er tre farver, der gennemløber antependiet. Det er blå, grøn og rød. Farverne for tro, håb og kærlighed”, siger Helle Hviid-Nielsen.

Menighedsrådet i Vråby vil i dagens anledning byde på et glas efter gudstjenesten. Alle er velkomne.

Skriv en kommentar