(Last Updated On: 11. maj 2017)

Den længste rute på 86 kilometer går fra Hårlev mod Magleby, videre gennem Højerup med kurs mod Rødvig. Dernæst Fakse Ladeplads, Roholte, Faxe over Dalby og retur ved SuperBrugsen i Bredgade.

Hårlev: Søndag den 21. maj kl. 10 lyder det allerførste startskud til et helt nyt cykelløb: »Brugsløbet Hårlev«.

Motionscykelløbet arrangeres i et samarbejde mellem SuperBrugsen i Bredgade og Hårlev Borger- og Erhvervsforening (HBE).

Der skal cykles på de samme tre ruter, som rytterne, der deltager i sensommerløbet »Tour de Stevns«, kører. Én rute er 31 kilometer lang, en anden er på 65 kilometer, og endelig kan man vælge at køre 86 kilometer. Ruterne kan downloades på hbe-haarlev.dk,

– Det er et godt træningsløb, der kan bruges som »opvarmning« til Tøserunden, Sjælland Rundt med flere, siger HBE’s formand Johnny Andersen.

Tilmelding til den nye forårsklassiker kan ske til cykeljohnny@live.dk eller på telefon 22593164.
rmh

 

Skriv en kommentar