(Last Updated On: 16. november 2020)

Det er her mellem de stevnske træer at man kan skovbade. (Foto: Klaus Slavensky)

Dansk: Der er kommet 42 nye ord i Dansk Sprognævns opslagsordbog »Nye ord i dansk«, og Stevnsbladet har fundet nogle af disse frem og spurgt stevnske »fagfolk«, der beskæftiger sig med områder, som har berøring med disse nye ord, om hvilken betydning de har.

Anerkendelse af naturen

Et af de nye ord i dansk er »skovbadning«, og det har formanden for Danmarks Naturfredningsforening Stevns, Michael Løvendal Kruse, denne mening om:

– Det er en slags blåstempling, som udvider den positive opmærksomhed på naturen, og det er et meget malende begreb, siger han og fortsætter:

– Skovbad lyder intenst, angiver en stemning, som jeg tror mange oplever på en skovtur, man føler sig omfavnet. Det er en anden oplevelse at gå i en skov end på et overdrev. Det er ligesom at gå i naturens katedral, der som kirkerum nok også er menneskers forsøg på at genskabe naturen, slutter Michael Løvendal Kruse.
sky

Skriv en kommentar