(Last Updated On: 24. august 2021)

Citat: ’Sådan et hus, som man nu får i Strøby Egede, har vi trængt til i mange år. Der har været mange positive røster om huset, og så spiller det givetvis ind, at man får flere kvadratmeter, end man havde på Strøbyhjemmet. Men der er stadig en lille, hård kerne, der er imod at forlade Strøbyhjemmet – også nu efter, at det er solgt. Jeg synes, at vi har landet sagen godt’, – Hans C. Bech, formand for Ældrerådet.

Citat: ’Fantastisk. Første gang, at jeg kom her, var der en lidt speciel lugt. Men den er væk nu. Jeg håber, at brugerne vil tage godt imod stedet’, – Ole Gjermandsen, formand for Handicaprådet.

Strøbyhjemmet er solgt. Bygningen trænger til istandsættelse, det er køber enig i. Vinduerne skal skiftes og taget er utæt, ikke billige sager at få istandsat.

Jeg er tilfreds, med at Stevns kommune har solgt bygningen. Køber er også tilfreds og jeg glædes over, at der fremover, efter istandsættelsen, skal udlejes mindre boliger, hvilket vi mangler på Stevns.

Et hus på Lodbjerggårdsvej er til salg. En bygning, som ikke længere tjener et kommunalt formål.

Både Strøbyhjemmet og huset på Lodbjerggårdsvej tjente som kommunale lokaler til vores foreninger.

Foreningerne kan nu råde over et Acaciebo, med 300 kvadratmeter nye, istandsatte og moderne lokaler centralt i Strøby Egede.

Ved åbningen af Acaciebo mødte mere end 100 mennesker op. Forventninger, god stemning og optimisme, det tegner godt for foreningslivet på Stevns.

Vi får nu bedre lokaler til brugerne og en fornuftig økonomi omkring vedligeholdelse og drift af kun en bygning og ikke tre.

Tak til foreninger, borgere, forvaltning og politikere. Vi har alle arbejdet sammen, trods modstand fra ’en lille, hård kerne’ om at skabe den forandring, som skabte et længe ønsket nyt aktivitetshus i Strøby Egede.

Venlig hilsen
Henning Urban Dam
Formand for Social og Sundhedsudvalget
Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet

Skriv en kommentar