(Last Updated On: 19. oktober 2018)

Penge på vej til Verdensarven

Efter tre kommunalvalg lysner det for planerne om et Besøgscenter i Boesdal, hvis man skal tro borgmester Anette Mortensen. (Fotomontage: Klaus Slavensky/Mikkel Hoffmann-Rasmussen)

Stevns: »Det eneste jeg kan sige om besøgscenteret i Boesdal er følgende: Vi regner med at kunne melde positivt ud angående finansieringen i denne måned«, lyder det fra borgmester Anette Mortensen.

Ni års arbejdsindsats

Det har været et langt sejt træk, siden Kulturstyrelsen i 2009 foreslog Stevns Kommune at søge om optagelse for Stevns Klint på UNESCOs liste over verdensarv.

Stevns Kommune gik sammen med Østsjællands Museum i gang med det forberedende arbejde, og udarbejdede en forvaltningsplan for klinten samt den officielle ansøgning.

I 2012 blev ansøgning og forvaltningsplan sendt til Unesco, som i 2013 sendte sine rådgivere fra IUCN til Stevns Klint, så de kunne opleve klinten ved selvsyn.

Den 23. juni 2014 udpegede Unescos verdensarvskomité Stevns Klint udpeget til at være verdensarv.

Besøgscenter i 2019

I 2016 besluttede bestyrelsen i Udviklingsgruppen Stevns Klint at etablere en ny organisation: Verdensarv Stevns.

Stevns Kommune støtter Verdensarv Stevns’ arbejde med tre millioner kr. om året.

– Det hele er gået godt. Det har været en længere proces at få fonde til at give positive tilbagemeldinger, men det ser nu ud til at det har været det hele værd, at være vedholdende, siger borgmester Anette Mortensen, og understreger:

– Vi forventer at besøgscenteret kan stå klar i efteråret 2021.

sky

 

Skriv en kommentar