(Last Updated On: 20. september 2021)

Med reference til læserbrev af 9. september af Anne Munch; da jeg gik i skole i Store Heddinge var 25,25 mindre end 26, og det mener jeg også det er nu og vil være i 2022.

Men procenter tolkes åbenbart forskelligt, og det må vi leve med.

Med reference til Henning Urban Dams læserbrev af 8. september.

Henning Urban Dam siger det unfair og upassende ikke at tage ansvar for det, man foreslår.

Vi i Nyt Stevns tager i høj grad ansvar for det, vi foreslår og indrømmer at vi troede, vi ikke skulle betale strafafgift, hvis skatten blev sat ned. Det skal vi desværre, uanset skatteprocenten.

Hvis der er noget, der er unfair og upassende, er det, når Socialdemokratiet ikke fortæller de stevnske borgere hvor mange penge, der skal betales til staten i strafafgift, når skatten hæves med 1 procent (der er strafafgift de næste fire år – før alle pengene er til disposition i kommunens økonomi).

Med venlig hilsen
Poul Erik Brixtofte
Nyt Stevns

Skriv en kommentar