(Last Updated On: 19. januar 2017)

Der er mange som hopper ind i det nye år. Det gør de ikke i Stevns Frivillighedscenter. Her danser man det nye år velkommen.

Hårlev: Der er Nytårskur i Stevns Frivillighedscenter, og det er der, mandag den 30. januar kl.18.30 til 20 på Hovedgaden 46.

Det sker ved en festlig og højtidelig overdragelse af nøglen til Stevns Frivillighedscenter. Fra Stevns Kommune til den nye forening. Kommunens Social- og Sundhedsudvalgsformand, Thor Grønbæk, er ham, der har nøglen med.

Masser af tilbud
Bestyrelsen vil fortælle om visioner for Stevns Frivillighedscenter. Der vil være rig lejlighed til at høre om de tilbud, Frivillighedscentret kan byde på. Og det er mange. Man kan blive spisevært for ældre, passe fisk på et plejehjem, og i det hele taget møde spændende mennesker.

Noble Dance giver opvisning i historiske selskabsdanse fra 1800-tallets balsale på slotte og herregårde og ved hoffet. Bedst kendt er Les Lanciers, men også en kvadrilledans for fire kunne måske friste? Aftenen slutter nemlig med fællesdans.

Og alle er velkomne.
sky

 

Skriv en kommentar