(Last Updated On: 21. oktober 2020)

Der er kommet flere som nyder naturen på Stevns, viser ny undersøgelse.
(Foto: Stevns Kommune)

Erhverv: Hjemmesiden, Destination Stevns klint, giver besøgende overblik over oplevelser i Stevns Kommune, og Signe Kjærbølling fra Stevns Erhvervsråd har fulgt SydkystDanmarks undersøgelser af besøg på denne hjemmeside.

Destination Stevns

Det er omtrent tre måneder siden, at SydkystDanmark i samarbejde med Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns’ Partnerprogram lancerede Destination Stevns Klint; en hjemmeside som samler alle oplevelser og events i Stevns kommune på www.sydkystdanmark.dk/stevns, forklarer Signe Kjærbølling.
– Formålet er at gøre det lettere for besøgende at få et overblik over, hvilke oplevelser der er i kommunen, siger hun, og tal fra søgninger på hjemmesiden viser, at Destination Stevns Klint kommet pænt fra start.

Natur tilvælges

Forsiden har siden lanceringen haft 4.826 organiske sidevisninger, det vil sige sidevisninger uden brug af betalt markedsføring.
Når besøgende klikker ind på siden, har det især været undersiderne »7 skønne naturspots«, overnatningssiden og siden om attraktioner, som er blevet udforsket.
At der generelt er en stor interesse for Stevns, vidner tal fra SydkystDanmarks hovedside www.sydkystdanmark.dk også om.
Her ligger sider, der handler om Stevns, Stevns Klint og Trampestien, blandt de 10 mest besøgte sider i sommerperioden. Til dette siger marketingchef Mike Olesen:
– Vores data fra SydkystDanmark.dk og turisternes tendenser viser, at naturen hitter stort! Siden marts er danskernes vaner ændret, og naturen er blevet tilvalgt.
– Det kan vi tydelig mærke i søgninger på SydkystDanmark.dk, og det er en hel klar fordel for Stevns, da naturoplevelser i Stevns er i verdensklasse. Denne viden bruger vi til at opdatere SydkystDanmark.dk, tilpasse markedsføringen og gøre Stevns Klint-siden meget stærkere til fremtiden, oplyser han til Signe Kjærbølling, Stevns Erhvervsråd.

Styrk lokal synlighed

Siden Destination Stevns Klint gik i luften, har flere lokale aktører været inde og oprette eller opdatere en profil på siden.
Turismekonsulent Johan Bache fra Stevns Erhvervsråd opfordrer alle til at være med:
– Uanset om man er et lille hyggeligt overnatningssted, et spisested, hvor man kan få noget rart i en fart, en mindre gårdbutik eller en aktiv interesseforening, der laver spændende aktiviteter for alle, vil det give god mening at være på siden, mener han og forklarer videre, at det giver ekstra god mening for den enkelte aktør at være repræsenteret på SydkystDanmarks sider.
For udover, at aktøren bliver synlig gennem sin profil på siden, så er links til og fra en stor og meget besøgt side som sydkystdanmark.dk ikke er uinteressant set med søgemaskine-øjne.

Skriv en kommentar