(Last Updated On: 13. maj 2014)

Af Kristian Bo Ingberg
Boesdalsvej 18
4673 Rødvig Stevns

“Der er så dejligt ude på landet” skrev Dan Turell i 1992 og ganske vist er det også, at Stevns er et af de smukkeste steder at bo. Jeg glæder mig hver dag over hvor meget beboerne på Stevns pynter deres huse og plejer deres haver. De er glade for at bo på landet og værdsætter naturen og det frie liv. Det er mig derfor uforståeligt at vi i næsten et år har skullet se på en ruin overfor præstegården i Lille Heddinge. Her står en sammenstyrtet garage og en irgrøn campingvogn. Så længe har den stået der at man næsten har vænnet sig til synet. Men det kan vi ikke være bekendt. De nærmere omstændigheder kender jeg ikke, men kommunen må kunne handle, fjerne rodet og sende en regning til rette vedkommende.
Campingvogn_web
Overfor præstegården i Lille Heddinge står en sammenstyrtet garage og en irgrøn campingvogn. Så længe har den stået der, at man næsten har vænnet sig til synet. Men det kan vi ikke være bekendt, skriver Kristian Bo Ingberg.

Skriv en kommentar