(Last Updated On: 30. august 2017)

Magleby: Nørbys Grøntsager inviterer til Økologisk Høstmarked i weekenden den 2. og 3. september fra kl. 10 til 15 begge dage.

Her kan man se markerne til fods eller fra vognen, der kører ud på marken. Opleve hvordan bierne laver honning, hoppe i halmen, bage snobrød, grille majs, kværne sit eget mel, se den store maskinpark og sidde i en traktor. Hilse på og fodre de 250 høns. Caféen er åben med salg af kage, kaffe og te. Der vil også være hesteridning mod betaling og andre udstillere.

– Vi har valgt at drive økologisk landbrug, fordi vi gerne vil passe på vores jord samt spise og sælge varer uden sprøjtegifte. Vi glæder os rigtig meget til at vise rundt og fortælle om vores dagligdag her på gården, siger Ole Nørby.

Høstmarkedet åbnes kl. 10 om lørdagen med høstgudstjeneste af Lone Balle og de kommende konfirmander i Maglebysogn.

Lokale musikere “De halv Gamle” kigger forbi søndag kl. 11, hvor de synger for og med rundt om bålet.

Der er mulighed for at købe en tapastallerken tilberedt med gårdens råvarer af ernæringsterapeut Pernille Kruse, og den velassorterede gårdbutik har også åben.

(Foto: Nørbys Grøntsager)

 

Skriv en kommentar