(Last Updated On: 15. december 2020)

Christiansborg/Stevns: Forrige søndag blev finanslovsaftalen for næste år forhandlet på plads mellem regeringen og partierne Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Desværre er der ikke afsat penge til at renovere den totalt nedslidte Østbanen på Finanslov 2021, og det skuffer regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

– En ting er, at der ikke har afsat en pose penge til Østbanen. En anden mulighed har nemlig været, at at var blevet enige om at løfte det drift- og vedligeholdstilskud, vi regioner får via finansloven til vores lokalbaner. Det ville kunne have finansieret et lån til renovering af skinnerne. Det er så ikke sket, siger Heino Knudsen til Dagbladet.

De manglende penge betyder ifølge regionsrådsformanden, at den tidsplan, der er lagt for at renovere skinnerne, må forlænges. Og i yderste konsekvens risikerer skinnernes tilstand at blive så ringe, at togene må indstille kørslen på banen.

– Vi skal simpelthen have den finansiering på plads. Enten ved at får overbevist Christiansborg om, at der skal laves en særskilt aftale, hvor man afsætter penge til banen, eller også gennem en kommende aftale om ny infrastruktur, der skal forhandles på plads snart, siger Heino Knudsen.

Transportminister Benny Engelbrecht har tidligere oplyst, at der bliver taget hul på de kommende infrastrukturforhandlinger inden sommerferien.

Skriv en kommentar