(Last Updated On: 11. november 2019)

Violetta spilles af den sydafrikanske sopran Pretty Yende. (Pressefoto)

Store Heddinge: Verdis populære og elskede ’La Traviata’ er næste operaforestilling i Snurretoppen.

Forestillingen, der vises på biografens lærred søndag den 17. november kl. 15, kommer fra Opera National de Paris, hvor handlingen er sat ind i en nutidig sammenhæng i den franske hovedstad. Den unge Alfredo forelsker sig i den smukke Violetta; selvfølgeligt ikke uden problemer. Violetta, der har hørt og vel hører til de letlevende, har tidligere været sammen med Alfredos far. Hertil kommer hendes svigtende helbred.

Historien kendes fra Alexandre Dumas’ roman ’Kameliadamen’, og er en forestilling med store følelser, stor musik og store kunstnere.

Hovedpartierne synges af Benjamin Bernheim og den på verdensscenen fremadstormende stjerne Pretty Yende.

Billet, der udover forestillingen også inkluderer kaffe, et glas vin i pausen og deltagelse i lodtrækningen om en CD, er 180 kroner. De kan bestilles på snurretoppen.net eller købes i biografen.

Skriv en kommentar