(Last Updated On: 15. juni 2021)

Internationale forskere er begejstrede

Kunstner, naturentusiast og fossilsamler Peter Bennicke har igen skrevet videnskabshistorie. (Arkivfoto)

Fortidsfund: Tænder af en ny slags kæmpe havøgle fundet i Danmark, og har tiltrukket sig international opmærksomhed.
Forskere fra Holland har undersøgt fundet og studiet, der lige er udgivet i et internationalt tidsskrift, konkluderer at der er tale om en ny slags mosasaur, en prognathodon, der ikke tidligere er fundet i Danmarks undergrund.

Vaccineret med findergen

Dermed er Stevns Klint endnu en gang kommet på ”forsiden”, idet Stevns’ egen amatørgeolog, kunstneren Peter Bennicke fra Store Heddinge, er den, som gjorde fundet af den ene tand tilbage i 2019, som forskerne nu bekræfter er fra en prognathodon.

Peter Bennicke er glad for at et international forskerteam har blåstemplet hans fund.

– Det er jo det, som det hele handler om: At bidrage til historien og videnskaben, lyder hans kommentar til at han endnu en gang har været med til at skrive historie.

– Det er det væsentlige, det er min drivkraft. Jeg må være vaccineret med et findergen, siger han med et stille smil.

Hverken det nye fund eller de mange andre fund, som Peter Bennicke har gjort, afspejles i hans kunst.

– Nej, jeg bruger det ikke i kunsten. De er to forskellige interesser, og da jeg begyndte at interessere mig for fossiler, så skubbede det kunsten til side. For det kræver 100 pct. engagement at finde fossiler, siger han.

Utroligt sjælden fund

Silhuetter af størrelsesforholdet mellem de to fund af Prognahodon og en moderne dykker som skala. (Grafik: Jesper Milàn)

Tilbage i kridttiden for omkring 66 millioner år siden, da dinosaurerne herskede på landjorden, blev havene behersket af en anden gruppe krybdyr, mosasaurerne.

Professor Anne Schulp, fra Utrecht University i Holland har i mange år arbejdet med mosasauren Prognathodon, og er meget begejstret:

– Vi kender denne type mosasaur fra mange steder rundt om i verden. Mosasaur-fossiler er utroligt sjældne i Danmark sammenlignet med andre steder i verden, hvilket gør dette fund så meget vigtigere. Endelig kan vi med sikkerhed sige at denne store massive mosasaur nu også fandtes i Danmark i fortiden, det hjælper os virkelig med at fylde et blankt punkt i vores forståelse af livet i kridttidens hav, udtaler han ifølge Østsjællands Museum.

Op til 16 meter

Det hollandske studie omtaler fire forskellige slags mosasaurer fra det danske skrivekridt, som var kridttidens absolutte toprovdyr i havets økosystem, i lighed med vore dages spækhuggere.
Der var den store Mosasaurus hoffmannii, der kunne blive op til 15 meter lang. Den mindre og slankere Plioplatecarpus, der havde lange slanke tænder, og Carinodens som havde flade afrundede, tænder der var specialiserede til at knuse hårde skaldyr med.

Nu har et nyt studie påvist at der også levede en fjerde type mosasaur der hedder Prognathodon. Prognathodon var en stor kraftigt bygget mosasaur med massive kegleformede tænder og de største eksemplarer man kender fra andre steder i verden er op mod 16 meter fra hoved til halespids

Fortidigt økosystem

Jesper Milàn, museumsinspektør på Geomuseum Faxe er også meget begejstret for fundet.

– Det er kun tre år siden vi kunne annoncere fundet af en tredje type mosasaur i Danmark, Carinodens, der var specialiseret i at spise hårde skaldyr og som har flade afrundede knusetænder. Og nu har vi altså dokumenteret en fjerde type, og endda en type der var et stort kraftigt rovdyr. Det giver virkelig et godt billede af at kridttidens hav var et farligt sted at opholde sig, med så mange store rovdyr der levede samtidig i havet, siger han og fortsætter:

– Yderligere er det helt fantastisk at der stadig kan gøres fund af så store dyr fra et fortidigt økosystem, det understreger bare hvor vigtige geologiske lokaliteter Møns og Stevns Klinter er, når vi skal rekonstruere Danmarks fortidige økosystemer, siger han.

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem Jesper Milàn og de hollandske palæontologer Tom Giltaij og Anne Schulp fra Utrecht University, og John Jagt fra Naturhistoriske Museum i Maastricht, og er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift Bulletin of the Geological Society of Denmark.
sky

Skriv en kommentar