(Last Updated On: 14. juni 2022)

På trods af hr. Hilmerssons utallige skriblerier har Stevns kommune besluttet, at maden til plejehjemmene skal laves centralt. Det er en fornuftig beslutning, der sikrer et højt ensartet kvalitetsniveau. Det er meget få madretter, der ikke kan tåle at blive opvarmet.

Hr. Hilmarsson har tidligere plæderet for, at der skal dufte af frisklavet mad på plejehjemmene. Han glemmer, at det, der er velduft for den ene, måske er stank for den anden. F.eks. dufter eller stinker brunkål? Er den rette betegnelse madduft eller mados? Madduften eller madosen sætter sig i gardiner og møbler.

Derudover overser hr. Hilmersson, at vi gamle mennesker generelt set har svagere lunger – evt. KOL. For os er madduft en forureningskilde, som vi bør gøre alt for at undgå. Hvis hr. Hilmersson ønsker at blive klogere, kan der henvises til Lungeforeningens hjemmeside. Hvorfor bruger vi mange penge på emhætter?

Min nu afdøde svigermor var glad for den kommunale mad.

Niels Hansen, KOL-patient
Gl. Køgevej 32
Klippinge

Skriv en kommentar