(Last Updated On: 27. februar 2015)

PerLarsenSøndag den 15. marts arrangerer Stevns Højskoleforening i samarbejde med Stevns Valgmenighed og Stevns Kunstforening en Højskoledag med gudstjeneste, spisning og foredrag

Per Larsen er en kendt foredragsholder og han holder foredrag om ”På kanten af livet”, hvor han ud over sit arbejde også fortæller om sin kræftsygdom. (Pressefoto).

SYDSTEVNS: Kl. 10 er der gudstjeneste i Stevns Valgmenighedskirke ved Aksel Bording, hvorefter resten af dagen afvikles i Valgmenighedens sal. Herefter er der fællessang og kl. ca. 12.15 er der frokost, hvor buffet bestående af medbragt mad nydes.
Dagens foredrag ”På kanten af livet” er med tidligere chefpolitiinspektør og nu rådgiver omkring kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikter, Per Larsen. Per Larsen har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen af Blekingegade-sagen 1988-91 og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Per Larsen har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne, hvor han er kendt som en meget kompetent og populær offentlighedsperson. Det blev til knap 40 år i politiet. Som foredragsholder er han medlevende med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedeligt, men derimod interessant, spændende og frem for alt vedkommende og humoristisk, at høre et foredrag af den kendte politimand.
Der er lagt op til en spændende dag, og arrangørerne håber, at mange vil deltage. Arrangementet forventes at slutte kl. 15.30.
cs

Skriv en kommentar