(Last Updated On: 4. juni 2014)

LaeserneSkriverAf Jørgen Skjoldan, Rengegade 6 A, Store Heddinge 

Når kommunalbestyrelsen prioriterer en legeplads ved i havnen i Rødvig og en smuk agnbøg i Strøby Egede, som de helt store sager på den politiske dagsorden, så er der måske ikke grund til at bekymre sig for et helt andet emnet, genoptræningen i fremtiden.
Men når jeg læser, at der pludselig skal spares voldsomt på børneområdet, kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad bliver det næste?
Det kan være genoptræningen, hvis ombygningen af det tidligere rådhus i Hårlev løber løbsk. Det vil være dybt beklageligt, da genoptræningen er et af de servicetilbud Stevns Kommune kan være stolte over.
Vi er adskillige borgere som ufrivilligt er kommet i den situation, at fysisk genoptræning på Vallø Strand er afgørende, hvis vi ikke skal falde passiv hen i en dyb lænestol. Dermed øges behovet for hjemmehjælp, hvilket hurtigt kan blive meget dyrere.
Derfor appellerer jeg til de folkevalgte om at råbe vagt i gevær, hvis embedsværket pludselig skulle finde på at spares, som man netop oplever i Køge Kommune.
Hvis I som ansvarlige politikere vil have grundig viden om Stevns Kommunes genoptræning, er I velkommen til at få en snak med os på amputationsholdet. Det er samtidig en god anledning til at opleve at den store indsats kommunens fysioterapeuter yder.
Vi har noget af være stolte over i Stevns Kommune. Og så har vi også råd til at bevare et smukt bøgetræ, selv om nogen mener, at den står i vejen for fremskridtet…

Skriv en kommentar