(Last Updated On: 19. januar 2017)

Hvis du bor i zone 272 som for eksempel i Karise og skal til København (KBH), så kan du købe et Pendlerkort med 21 gyldige zoner til 1.800 kr., men så gælder det ruten gennem Hårlev og Køge til KBH, men også zonerne via Roskilde.

Hvis du i stedet betaler de samme 1.800 kr. og siger, at du starter i zone 270 Faxe, så får du samme zoner som ovenstående plus yderligere 6 zoner ekstra (i alt 27 zoner). Derved kan du køre til for eksempel Haslev, Rønnede og Faxe Ladeplads uden at skulle betale ekstra.

Og hvis du siger, at du starter i zone 274 Rønnede, så få du samme zoner som ovenstående men dertil mange flere (i alt 41 zoner), så du dækker et meget større geografisk område, men skal stadig betale det samme beløb på 1.800 kr. Du kan rent faktisk komme helt til Ringsted og Næstved uden ekstra omkostning.

Derfor vil jeg anbefale alle, der kører fra zone 272, at de får et pendlerkort, der starter i zone 274. Derved giver det Jer den største bevægelsesfrihed for samme penge.

Hvis du starter din tur i zone 56 Klippinge og skal til København, så koster det 1.800 kr. og dækker 21 zoner i alt. Men så kan du ikke køre til for eksempel Store Heddinge og Rødvig uden at købe tillægsbillet. Derfor kan det betale sig at købe et pendlerkort, der starter i zone 57 Store Heddinge, som også koster 1.800 kr.. Dette pendlerkort kommer dog ikke så langt omkring som det kort, der starter i Rønnede.

Så hvis man jævnligt skal på tværs af Stevns og måske til Faxe, Rønnede eller længere kan der spekuleres i at få et pendlerkort med start Rønnede og så købe zone 57 Store Heddinge (Rødvig) som tillæg, eventuelt med rejsekort.

Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange gange man kører ud til de andre store/mindre byer, og hvor mange gange man »bare« nøjes med at tage turen fra for eksempel Rødvig via Køge til KBH.

Det nye takstsystem er ikke lige logisk men ved at lege lidt med mulighederne, så er der måske penge at spare – eller også kan man få mere for de samme penge.

Zap eventuelt rundt på dinoffentligetransport.dk.

Venlige hilsner
Torben Rønnebæk
Bogøvej 2
Hårlev

 

Skriv en kommentar