(Last Updated On: 16. august 2022)

På fredag den 19. august fylder Poul Egon Peterson 90 år, og det skal naturligvis fejres med både familie og naboer

Af Rikke Michael Hansen

Store Heddinge: Selvom Poul Egon Peterson ikke er stevns- men fynbo, har han de sidste mange år haft sin base i Store Heddinge. Her flyttede han til sammen med hustruen Lily – som han blev gift med i 1958 – og parrets tre børn: døtrene Lotte og Lene samt sønnen Ole. Det var i 1975, hvor Poul havde søgt og fået stillingen som sparekassedirektør i Spare- og Lånekassen Bikuben, som på det tidspunkt lå i Algade, der hvor Røde Kors butikken i dag har til huse.

Poul et kendt ansigt i byen, bl.a. for de mange, som gennem årene har har været kunde i Bikuben. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Familien flyttede til den stevnske købstad fra Ribe og havde ingen videre tilknytning til Stevns eller resten af Sjælland. Lily, som desværre døde af brystkræft kun 52 år gammel, kom fra Silkeborgegnen, mens Poul er født og opvokset på Vestfyn, i den lille landsby Ørsbjerg ved Aarup, som ligger midt i mellem Odense og Middelfart.

Kom for tidligt og for sent

– Jeg kom til verden lidt for tidligt; min far var kun 17 år og min mor 20, og halvandet år senere kom min søster. De første år boede vi hos min mors forældre. Vi var seks mennesker i et lille hus på 60 kvadratmeter – og den fine stue brugte vi aldrig, husker Poul.

Da oldeforældrene ikke var længere, flyttede familien på fire ind i deres hus, som også lå i Ørsbjerg, oppe på bakken.

– Jeg var så heldig at komme i realskolen, der kom jeg til gengæld for sent, fortæller Poul og forklarer videre:

– Min lærer havde foreslået, at jeg skulle på realskolen, men det kostede jo penge. Året efter spurgte han igen, om jeg ikke skulle på realskolen. Jeg fik friplads og startede på 2. real.

Kassen skulle stemme på en-øren

Poul var flittig i skolen og må have gjort sig positivt bemærket, for et halvt år før afsluttende eksamen kom skolebestyreren i et frikvarter ud i skolegården for at høre Poul, om han mon kunne være interesseret i at få en elevplads i den lokale sparekasse. For skolebestyreren var af sparekassen blev bedt om at anbefale én af hans elever til pladsen.

Det blev et ja tak fra Poul, der som 17-årig blev sparekasseelev i ’Vends med flere Herredes Landbo-Sparekasse-og Laanekasse’. De første to år af elevtiden foregik i Aarup-afdelingen, de sidste to i Nørre Aaby.

– I starten var det med penneskaft og blækhus, skrå pulte og store opslagsbøger, og vi slog op i rentetabeller. Dengang ledte man efter en-øre, for kassen skulle stemme, husker Poul.

Efter soldatertiden vendte Poul tilbage og fortsatte som sparekasseassistent i Nørre Aaby-afdelingen. Han rykkede sidenhen til andre filialer i Middelfart, Renge og Brenderup inden han i 1961 søgte og fik en stilling i Spare- og Lånekassen i Ribe. Her var han i 10 år, efterfulgt af en stilling som bestyrer i Bramming-afdelingen, hvor han efter 5 år blev gjort opmærksom på en direktørstilling i Store Heddinge-filialen.

Poul søgte og fik stillingen, og familien flyttede ind i lejligheden, som lå ovenover sparekassen. Her boede de i vinterhalvåret, mens sommermånederne blev brugt i Laksegade, hvor de havde et husmandssted, der fungerede som familiens sommerhus. Huset findes for øvrigt ikke mere, det samme gælder for Laksegade, for begge dele lå der, hvor Omya i dag udvinder kridt fra Stevns Kridtbrud.

De sidste 10 år af Poul arbejdsliv blev også brugt i sparekasse-verden, dels en kort overgang i Køge og slutteligt i Roskilde, inden han som 60-årig gik på pension i 1992.

Veteranbiler, yoga og folkedans

Al den stund Poul har boet i Store Heddinge, har han stort set også været aktiv i den lokale afdeling af Lions Stevns, både med bestyrelsesarbejde, i udvalg, i genbrugsbutikken og ved der årlige veteranbilløb.

Motion skal der også til for at holde sig rask og rørig, og det har Poul i mange år fået i Stevns Folkedansere og til den ugentlige yogatime i FOF-regi, som efter flere lokaleskift nu foregår hver mandag formiddag i aktivitetshuset Acaciebo i Strøby Egede – og som lige nu har titlen Motion og Bevægelse, eftersom den nye lærer er undervejs i sin uddannelse som yogalærer, som Poul forklarer. Hjernegymnastikken klares bl.a. med sudoku og kakuro.

Yogaen har Poul holdt fast i, mens han har måtte sige farvel til folkedansen og har droslet gevaldigt ned i Lionsarbejdet, hvor han nu kun deltager i de månedlige medlemsmøder. At det har været nødvendigt, skyldes coronaen, som efter et medlemsmøde i den lokale Lions Stevns afdeling i efteråret 2020 spredte sig blandt adskillige af medlemmerne. Poul var blandt de smittede, og han blev hårdt ramt.

Lammende træthed efter corona

– Jeg fik det rigtigt dårligt herhjemme og blev efter nogle dage i sengen indlagt på Køge Sygehus, hvor jeg lå i 11 dage. Det foregik over telefonen og uden lægebesøg. Jeg slap for intensivafdelingen, men lå med iltapparat. Jeg kom hjem igen, så snart jeg selv kunne trække vejret, fortæller Poul, som stadig er mærket af sygdommen.

Coronaen har været hård ved Poul, og senfølgerne af sygdommen påvirker stadig hans hverdag. (Foto: Rikke Michael Hansen)

– Lige da jeg kom hjem, der kunne jeg ingenting selv. Jeg fik besøg af hjemmehjælpen fire gange om dagen. Det var en lammende træthed, og den oplever jeg stadig. Jeg udskyder mange ting til i morgen og skal virkelig tage mig sammen for at få noget gjort. Jeg har hver dag behov for at hvile mig på faste tidspunkter, men jeg skal ud at gå hver dag, forklarer Poul.

Sygdomsperioden og eftervirkningerne ville Poul godt have været foruden, og så har han lovet sine børn, at han ikke bliver smittet igen. Han har allerede fået den 5. vaccination, hvilket de svageste og ældste kan få via en henvisning fra egen læge, forklarer Poul.

Når talen falder på de tre børn og otte børnebørn lyser Poul i den grad op. Der er ingen tvivl om, at de både gør ham stolt og at de alle sammen passer godt på deres far og bedstefar.

– De er så søde til at komme og besøge mig, og da jeg var syg havde vi faste aftaler om at mødes og gå ture ved f.eks. Christiansø i Rødvig, i Vallø Slotspark, ved Vejs Ende og så havde vi madpakken med, fortæller fødselaren, som husker at nævne dem alle og gerne fortæller om, hvor dygtige de hver især er.

På fredag kommer nogle af dem og på lørdag kommer de allesammen til Stevns for at fejre den runde dag.

435 års fødselsdagsfest

Det er som bekendt kun en gang i livet, og er ikke alle forundt, at man fylder 90 år. Så det skal naturligvis fejres, og i Pouls tilfælde af flere omgange. På selve dagen bliver det ganske stille og roligt, hvor kun den nærmeste familie kommer på besøg til frokost i Rødtjørneparken.

– For jeg skal jo være frisk til næste dag, så jeg vil gerne tidligt i seng, siger Poul, som dagen efter har inviteret børn, børnebørn, oldebørn, søskende og svigerfamilie til fødselsdagsfest på Traktørstedet Højeruplund.

Og ugen efter bliver dagen fejret for tredje gang med 435 års fødsesldagsfest i Pyramiden, som fælleshuset i Rødtjørneparken hedder. Det er fem af beboerne, som er gået sammen for at fejre deres runde og halvrunde dage med alle naboerne.

– Ellers skulle vi til morgenkaffe hos hinanden fem gange i løbet af august, og det er jo begrænset, hvor meget sladder der er i Rødtjørneparken, lyder det fra Poul, som selv har boet i Rødtjørneparken siden 1994.

De andre fødselarer er Inger, som fylder 95 år, Aase Pedersen bliver 90 år, mens Aase Tolstrup og Arne begge fylder 80 år. Stevnsbladet ønsker dem alle et stort tillykke med dagen.

Skriv en kommentar