(Last Updated On: 1. oktober 2020)

Foredrag i Snurretoppen.

Den populære forfatter besøger Stevns med sit foredrag om depression, psykisk sygdom og traumatiske barndomshemmeligheder. (Pressefoto)

Store Heddinge: Peter Øvigs mor døde i november 2016. Samme dag besluttede han, at han ville skrive en bog som sin deprimerede mor. Og bogens titel stod allerede på det tidspunkt lysende klart for ham – den skulle hedde ’Min mor var besat’.

I sit foredrag, som bærer samme navn som bogens titel, fortæller forfatteren om det at vokse op som barn af en psykisk syg og om alle de traumatiske hemmeligheder bag barndomshjemmets pæne facader, som sygdommen førte med sig.

Arbejdet med bogen fik Peter Øvig til at gennemgå sin mors psykiatriske journaler. Gennemgangen af journalerne skabte et indre skred i forfatteren. Han røg selv ind i en alvorlig depression og blev nogle måneder senere indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet. Syv behandlinger med elektrochok senere blev Peter Øvig igen udskrevet – men oplevelserne undervejs havde i den grad ændret hans syn på sin mor.

Peter Øvig afholder foredraget ’Min mor var besat’ og samtaler herefter med biblioteksleder May-Britt Diechmann i Mødestedet Snurretoppen, Store Heddinge.

Foredraget finder sted den 27. oktober, klokken 19-21 og er arrangeret i samarbejde mellem LOF Stevns og Stevns Bibliotekerne.

Billetter til arrangementet koster 50 kroner og kan købes via Snurretoppens hjemmesidesnurretoppen.net. Stevns Bibliotekerne er også behjælpelige med billetkøb inden for bibliotekernes betjente åbningstider.

Skriv en kommentar