(Last Updated On: 28. maj 2014)

Politiskilt-SPOT
RØDVIG: Natten mellem mandag den 26. maj og tirsdag den 27. maj blev der begået indbrud på Rødvig Kro & Badehotel. Det skete formentlig ved en 2-tiden, hvor gæster på hotellet hørte en bil køre væk fra stedet.
Gerningsmændene har fundet vej indenfor ved at gå ind gennem en ulåst port til gårdhaven, hvor de har brudt havedøren til hotellets restaurant op.
Alt tyder på, at indbrudstyvene er gået direkte efter en femarmet bombardementskrone med hvide og råhvide glasskærme, som er en gammel PH Lampe fra 1930’erne. For at få lampen med sig er ledningen blevet klippet over, og tyvene har fundet vej ud samme sted, som de kom ind.

Skriv en kommentar