(Last Updated On: 20. februar 2017)

Magleby: Kl. 1.38 den 16. februar gik alarmen i gang i auditoriet på Skelbæk Friskole.

En indbrudstyv var årsag til, at alarmen blev aktiveret, og det fik vedkommende til at flygte fra stedet. Før flugten havde gerningsmanden afmonteret fem grå PH lamper, som hang i lærerværelset.

Udover de fem lamper, som stammer fra 1960’erne, blev der ifølge politirapporten ikke stjålet mere på friskolen.

Tyven har fundet vej ind ved at knuse ruden i en havedør med en ukendt genstand, hvorefter det har været muligt at række hånden ind og åbne det indvendige låsehåndtag.

Skriv en kommentar