(Last Updated On: 17. august 2020)

Jubii, Pigeraketten lander endnu engang på banerne ved Strøby Idrætscenter

Pigeraketten lander igen i år på banerne ved Strøby Idrætscenter, Lendrumvej 3, 4671 Strøby. (Pressefoto)

Strøby Egede: AIK 65 Strøby vil gerne have flere af de lokale piger ud på banerne. Derfor inviterer de, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 11 år til en sjov dag med Pigeraketten. Det bliver 2½ time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter, og alle er velkomne – uanset om man har prøvet fodbold før, eller er helt ny.

Det er gratis og uforpligtende at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Raketten er klar til afgang ud i solsystemet – er du?

Den 31. august 2020 lander Pigeraketten på AIK 65 Strøbys baner, og der er masser af plads ombord. Besætningen, der består af frivillige fra klubben og DBU’s instruktør, står klar kl. 15.00 – 17.30 til at tage imod alle piger mellem 5 og 11 år, der har lyst til at rejse med ud på en sjov og spændende dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af fantasifulde lege og aktiviteter.

Pigerne skal blandt andet forbi Solen, Saturn og Mars, og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen gennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.

– Har din datter og hendes veninder lyst til en sjov dag i stjernernes tegn? Så er det bare at møde op hos AIK 65 Strøby den 31. august 2020 klokken 15.00 – 17.30, siger træner i AIK65 Strøby, Conni Olsgaard og fortsætter:

– Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig portion godt humør, masser af gå-på-mod, en vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Vi glæder os vildt til at se jer alle.

Skriv en kommentar