Chikaner på Facebook, mails, mobil og privatbolig
Trusler: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Stevnsbladet at der i perioden 2019-2021 er indkommet 5 anmeldelser vedrørende hadforbrydelser på Stevns.
De 5 anmeldelser, som kommer fra Rigspolitiets kriminalitetsrapport, viser et bredt spekter af hadske overgreb fra både Store Heddinge og Hårlev, og et af de meldte hadforbrydelser er omtalt i artiklen om familien, som valgte at fraflytte Stevns Kommune.
Graffiti og hærværk
De andre sager omhandler bl.a. offentlige chikaner på Facebook, men der er også eksempler på decideret hærværk mod biler, der blev kørt af udenlandske håndværkere, som også havde fået hadefulde beskeder via email og opringninger med udsagn om at rejse ud af Danmark. Både anmelder og dennes arbejdsgiver var ifølge politirapporten utrygge og bange, da også stilladser var blevet væltet.
En anden hærværkssag drejer sig om graffiti på en bygning med skældsord som ”luder” og påmalet KKK (Ku Klux Klan). En tredje havde modtaget truende og racistiske beskeder på telefonen.
Endelig har en medarbejder på et af apotekerne på Stevns blevet forurettet med racistiske udtalelser.
En af disse anmeldelser har ført til dom.
sky
(Grafik: Mikkel Hoffmann-Rasmussen)