(Last Updated On: 13. oktober 2016)

Politiskilt-SPOTStjal kontanter fra Blomsterpigen
Der manglede 135 kr. fra kasseapparatet hos Blomsterpigen i Algade, hvor et vindue var blevet brudt op.
Indbruddet er begået på et tidspunkt mellem kl. 15 og 19.34 lørdag den 8. oktober.

21-årig kørte i narkopåvirket tilstand
Kl. 18.15 lørdag den 8. oktober blev en 21-årig mand fra Klippinge anholdt og sigtet for narkokørsel på Tigervej i Køge.
Manden fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt.

Stjal øl og kontanter i klubhus
To døre og et vindue blev forsøgt opbrudt, før det lykkedes gerningsmanden at komme ind igennem et vindue i et klubhus på Bygaden.
Indenfor i klubhuset er flere skabe, et køleskab og et tv-skab blevet brudt op, og en dvd-afspiller er blevet ødelagt. Desuden er der stjålet en til to kasser øl samt kontanter.
Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem lørdag den 8. oktober kl. 20 og søndag den 9. oktober kl. 9.30.

Indbrud i EVIF’s klubhus
Kl. 2.30 natten mellem lørdag og søndag blev hoveddøren til Endeslev Vråby Idrætsforenings klubhus på Lerskovvej brudt op.
Skabe og skuffer i såvel køkken som opholdsrum stod åbne, men der er endnu ikke overblik over, hvad der eventuelt er stjålet fra stedet.

46-årig påkørte vejtræ i soloulykke
En 46-årig kvinde fra Rødvig mistede tidligt tirsdag morgen kl. 6.06 kontrollen over sin personbil, da hun kom kørende af Ærtebjergvej.
Den kvindelige bilist påkørte som følge heraf et vejtræ, men slap fra uheldet med mindre ømhed i brystet.
Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.

 

Skriv en kommentar