(Last Updated On: 3. november 2020)

Forfatter Nielsen og frue interviewes i fordums tid. (Arkivfoto)

Bogens verden: Tilbage i starten af oktober afholdt Stevns Bibliotekerne et udsolgt foredrag om den lokale Sigerslevforfatter Niels E. Nielsen.

Efterspørgslen på billetter var så stor, at bibliotekerne nu har besluttet at gentage succesen og afholde endnu et arrangement om »Troldmanden fra Sigerslev«.

26. november kl. 19

Den stevnske forfatter skrev både bøger om dagligdagen langs Stevns Klint og et væld af science fiction-romaner.

Han regnes desuden for at være én af dansk litteraturs mest produktive forfattere. Frem til sin død i 1994 levede han alt andet end en flamboyant forfattertilværelse. Han var ud af en gammel håndværkerslægt, ægtemand og far og levede, for hans fans at se, ret isoleret.

I foredraget går foredragsholder og forfatter Rasmus Wichmann bagom ’troldmandens’ forfatterfacade og fortæller om privatpersonen Niels E. Nielsen. Foredraget foregår endnu engang på Rytterskolen i Lille Heddinge, denne gang den 26. november, klokken 19.

Gratis, men husk mundbind

Foredraget er gratis, men man skal huske at hente billet på stevnsbib.dk eller på biblioteket i enten Strøby Egede, Hårlev eller Store Heddinge i den betjente åbningstid.

Stevns Bibliotekerne overholder alle retningslinjer for afholdelse af arrangementer i forbindelse med covid-19. Derfor skal man huske at medbringe mundbind, som skal bæree, når man går ind i Rytterskolens lokaler. Når man sidder på sin plads, er man velkommen til at tage mundbindet af.

Skriv en kommentar