(Last Updated On: 23. april 2014)

PostDanmark-logo
HÅRLEV/RØDVIG: Fremover får kunderne mulighed for at hente alle slags pakker og købe pakkeporto i de to butikkers åbningstid alle ugens dage. I dag kan pakker, der f.eks. kræver betaling fra modtager, alene hentes i et begrænset tidsrum.
”Vores kunder bruger i dag posthuset til at hente og sende pakker og almindelige breve samt købe frimærker. Det indretter vi nu tilbuddene efter hos SuperBrugsen i Hårlev og Dagli’Brugsen i Rødvig , hvor det nu er muligt at hente alle slags pakker og købe pakkeporto i hele butikkens åbningstid. Til gengæld er der nogle af de postprodukter, som kunderne sjældent gør brug af, der bliver taget af hylderne. Det gælder bl.a. rekommanderede breve, som ikke længere kan sendes fra butikken, siger Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark.
Justeringerne betyder også, at det ikke længere er muligt at betale sine regninger hos SuperBrugsen i Hårlev og Dagli’Brugsen i Rødvig. Skal man f.eks. sende et anbefalet brev eller betale en regning, kan man gøre det på posthuset i SuperBrugsen i Store Heddinge.
Ændringerne træder i kraft 24. april i Hårlev og 26. maj i Rødvig Stevns.
cs

Skriv en kommentar