(Last Updated On: 27. marts 2017)

Oplev Halberg & Friends i Spilledåsen, når de den 4. april kl. 20.00 tager os med på en musikalsk tur ned ad Memory Lane.

Halbergs personlige mix af inspiration fra amerikansk pop-rock tradition og den særlige nordiske tone har resulteret i en lang række næsten legendariske ever-greens.

Den gode melodi har altid været Poul Halbergs særkende. Med sit nye band Halberg & Friends har han siden 2013 turneret med et håndplukket repertoire fra de seneste 30-35 år. Blandt andet fra tiden med Halberg & Larsen og Ray Dee Oh.

Halbergs personlige mix af inspiration fra amerikansk pop-rock tradition og den særlige nordiske tone har resulteret i en lang række næsten legendariske ever-greens. Mange af hans sange er skrevet i samarbejde med nogle af populær-musikkens bedste tekstforfattere: Steffen Brandt, Elisabeth G. Nielsen, Lars Muhl og selvfølgelig Mona Larsen. Og når så hitmageren og produceren Michael Bruun kommer ind over, får vi serveret nogle herlige, ørehængende musik-cock-tails, der regnes for nogle af de største pop-successer herhjemme til dato.

I flæng kan nævnes: “Magi i luften”, “Efterår”, “Spiller et spil”, “Jeg vil la´lyset brænde, “Elskes af dig”, “Mandagsstævnemøde”, Brændende læber” og “Do you really wanna leave me this way”

Med sig til at underholde os med disse musikalske godbidder har Poul medbragt kendte folk som Jette Schandorf (bas og kor) og Jan Sivertsen (trommer og kor). De to udgør den kreative duo, der igennem 35 år har været en været en væsentlig faktor i udviklingen af Halbergs sange: Jette med sin dybe og melodiske bas og Jan med sine stilskabende og sprudlende trommer.

Heidi Degn (vokal) fortolker det halbergske sangunivers med sin smukke og personlige stemme, som understøttes af Poul´s bluesprægede vokal og og eminente guitar.

Gorm Bülow er gruppens nyeste medlem, og med sit erfarne og kreative keyboardspil tilfører han yderligere Halbergs musik nye dimensioner.

Billetter kan bestilles på billettelefon 3057 1999 eller www.spilledaasen-stevns.dk og sælges hos Kop & Kande, St. Heddinge, tlf. 56 50 20 02, og i Staxens Boghandel, Hårlev, tlf. 56 28 60 77. Pris: kr. 200.- for medlemmer, kr. 225.- for andre.

 

Skriv en kommentar