(Last Updated On: 23. marts 2021)

Om sommeren lægger mange til i lystbådehavnen i Rødvig. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Rødvig: På seneste møde i Kommunalbestyrelsen blev havnetaksterne for Rødvig Havn godkendt.

Bestyrelsen for havnen i Rødvig har besluttet, at prisen på havnepladserne skal reguleres med fire procent for den kommende sæson.

Endvidere er det besluttet, at taksterne på gæsteovernatninger skal stige med 10 kroner for alle størrelser. Desuden bliver det gratis at tage bad, da de fleste har betalingskort, og da systemet med brug af femkroner bliver for vanskeligt.

Priserne på havnepladserne er reguleret i forhold til fartøjernes bredde og længde. Det betyder, at de billigste pladser i havnebassinet stiger fra 1.721 kroner til 1.790 kroner om året, mens de dyreste pladser stiger fra 11.722 kroner til 12.190 kroner.

Gæstepriserne skal fremadrettet betales per døgn og vil i 2021 stige til 160 kroner for både på op til 10 meter, 200 kroner mellem 10 og 15 meter, 300 kroner mellem 15 og 20 meter samt 360 kroner for både mellem 20 og 30 meter.
rmh

Skriv en kommentar