(Last Updated On: 2. marts 2021)

Sport: Så er der opstart af motionsfodbold for mænd med prostata og andre interesserede, der har lyst til at røre sig igen.

Del spil og erfaring

Det oplyser Svend Erik Bodi, som er med til at arrangere prostatakræftramtes motionsbold.

– Med regeringens åbning for udendørs sport, er det nu muligt at genoptage motionstiltagene igen, lyder det glade budskab fra Svend Erik Bodi.

FC Prostata arrangeres af Prostatakræftforeningen Propa, Køge Boldklub, DBU Sjælland og Køge og Stevns Kommuner.

– Det er godt at få motion og styrket muskler og knogler. Man behøver ikke have spillet fodbold før. Alle kan være med, fortæller Svend Erik Bodi, som understreger, at holdet bliver ledet af erfarne instruktører, og at der er gode muligheder for at udveksle erfaringer med andre.

Så trænger man til grønsvær under fødderne, foregår det hver onsdag kl. 10 på Køge Stadion, indgang Stensbjergvej 11, ved Netto.

Tilmelding er ikke nødvendig. Man kan bare møde op, forklarer Svend Erik Bodi.

– Men vær omklædt, man behøver ikke fodboldstøvler, gummisko og lignende er okay, sige han, som kan kontaktes for yderligere oplysninger på mail: sbodi@outlook.dk eller tlf. 24641139.
sky

(Privatfoto)

Skriv en kommentar