(Last Updated On: 1. april 2014)

For et par år siden gjorde Region Sjælland noget ved ventetiden til psykologbehandlinger. Der blev frigivet tre ydernumre i Stevns og Faxe kommuner

Psykologer
Psykologerne Annette Lando (tv) og Inger Dalsgaard har nu klinik på samme adresse.

HÅRLEV: Og et ydernummer betyder, at man kan få tilskud fra sygesikringen til behandlingerne, når blot ens læge har henvist til psykologbehandlinger. Inger Dalsgaard, der bor i København, åbnede klinik på Hovedgaden 5 i Hårlev, og Annette Lando, der bor i Karise, åbnede klinik i Store Heddinge – og det tredje ydernummer „gik til“ Dina Charleman, der åbnede klinik i Strøby Egede. Efter to års virke er der nu sket ændringer. Inger Dalsgaard og Annette Lando er „flyttet sammen“ i nyistandsatte lokaler, men fortsat på adressen Hovedgaden 5 i Hårlev. Her kommer man ind i et stort og lyst venteværelse og for enden af det har de to psykologer hver sit behandlerlokale. Begge lyse og behagelige at være i. Inger og Annette fortæller, at de ekstra ydernumre der blev givet for to år siden har virket. Nu er der stort set ingen ventetid. De fleste kan få en tid 14 dage efter henvendelsen og nogle endda meget hurtigere. Inger Dalsgaard har mange unge blandt sine klienter og det vil sige helt ned til12-13 års alderen, men hun tager naturligvis også voksne i behandling. Annette koncentrerer sig mest om voksne. Man kan læse mere om Annette Lando på www.psykolog-bistand.dk mens Inger Dalsgaards hjemmeside adresse er en hel del længere, og helt uden bindestreger ingerdalsgaardpsykologhaarlev.dk tor/FaxeBugten

Skriv en kommentar