(Last Updated On: 10. marts 2020)

»Pyramiden er åben, men ikke for større arrangementer«, siger udvalgsformand Mikkel Lundemann.
(Foto: Jesper Boesen)

Boesdal: I sommer lukkede Stevns Kommune for adgangen til Pyramiden i Boesdal Kalkbrud efter fund af asbest i jordlaget i gulvet.

I sidste uge kunne pyramiden igen åbnes for besøgende.

Ingen asbest i luften

Efter fundet af asbest tog Stevns Kommune en række prøver, som viste spor af asbest fra nedfaldne tagplader i en ud af syv prøver i jordlaget.

Ingen prøver af luften i Pyramiden har vist spor af asbest.

– Vi har været i løbende kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og ud fra et forsigtighedsprincip har Pyramiden været holdt lukket, fortæller Mikkel Lundemann Rasmussen, formand for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme, og fortsætter:

– Nu har vi ved fælles hjælp lavet en række tiltag, der gør det muligt at åbne pyramiden for offentligheden igen. Pyramiden vil være åben for, at besøgende kan gå ind og opleve pyramiden, men ikke for større arrangementer endnu, siger Mikkel Lundemann.

Ikke flere arrangementer

Tiltagene for at genåbne Pyramiden indebærer bl.a.: kontrol med, at bunden er fugtig og ikke støvende. Der vil være løbende tilsyn og reparationer af tagplader i Pyramiden, hvis der sker skader, ligesom der tages tre luftprøver om året.

sky

 

Skriv en kommentar