(Last Updated On: 12. december 2021)

Veluddannet, ressourcestærk børnefamilie, som engagerede sig lokalt, har fået en diskriminerende fuckfinger og giver op.

Af Klaus Slavensky

Simon Winkler: Vi ville Stevns, men nu flytter vi. (Fotos: Klaus Slavensky)

Stevns: Forestil dig dette tankeeksperiment:

Scenarie 1: Du går ned ad Algade i rådhusbyen Store Heddinge, med klapvogn og mindreårige børn, og ud af det blå kommer en mand forbi og giver dig en fuckfinger.

Scenarie 2: Du har hentet dine børn i daginstitutionen, er på vej hjem, og en mand på cykel drøner forbi, mens han råber noget om at Ku Klux Klan nok skal tage sig af dig.

Fantasi? Nej, snarere mareridt for et ungt ægtebarn, der flyttede til Stevns i september 2020, men som nu har sat hjem og ønskehus til salg, og flygter fra racistiske overgreb.

Ville natur og fællesskab

Det er Simon Winkler som fortæller om de uhyrligheder, som han og hans familie har været udsat for.

Han er 33 år, uddannet lærer og har en ledende stilling indenfor socialpædagogisk arbejde. Hans kone er 30 år, uddannet sygeplejerske indenfor psykiatrien, og en af dem som lokalsamfund efterspørger. Deres børn er henholdsvis 2 og 5 år.

Nå, jo, og så er Simon Winklers kone adoptivbarn fra Indien, men fra etårsalderen opvokset i Odense, og taler med fynsk dialekt. Han er en blond ung mand fra Brøndby.

I mange år har de boet på Østerbro i København, men valgte Stevns til som den kommune de allerhelst ville have en fremtid i.

– Vi ville gerne tættere på naturen, have et hus, hvor børnene kunne løbe ud i haven, fortæller Simon Winkler, og tilføjer:

– Vi havde et fælles mål om at kunne bidrage socialt og støtte op om det lokale kulturliv. Stevns ligger heller ikke så langt fra vores netværk i København, og er et fedt område. Vi begyndte at kigge efter huse i maj-juni sidste år og fandt, at Store Heddinge var en ret cool gammel købstad. Her var et super potentiale, siger han.

Ikke plads til alle?

Simon Winkler stopper et øjeblik, og er tydeligt ikke helt trygt ved situationen.

Det er givetvis grænseoverskridelse at fortælle historien om overgrebene på hans kone og børn, blot fordi de har en mørkere glød end flertallet af danskere.

Det viser sig også, at han og hans kone har været i syv sind om at fortælle offentligt om deres oplevelser.

– Vi gør det nu, fordi det ikke kan passe, at der ikke skulle være plads til en familie som os på Stevns, siger Simon Winkler og holder endnu en pause.

– Jeg fik hurtigt en stilling med at arbejde med udsatte unge, og min kone blev sygeplejerske i en nabokommune. En kollega og hans kone havde også købt et byhus i Store Heddinge, og havde en idé om at starte et Folklore Museum, som kunne fortælle om stevnske myter og sagn. Det arbejde gik vi ind i og vi stiftede en forening, som realiserede projektet, forklarer han, som blev næstformand i museets bestyrelse.

Det faldt både Simon Winkler og hans kone naturligt at bidrage til det frivillige lokale foreningsliv, som de også havde gjort i København, hvor han deltog i teater- og kulturarrangementer for børn og unge, og hvor hans kone støttede sociale væresteder gennem Ungdommens Røde Kors.

”Paki, paki, paki”

Så alt tegnede lyst; børnene fik plads i daginstitutioner, han iværksatte gaveindsamlinger fra byens handlende i julen 2020 til værestedet Café Stevnen, og begge var glade for at møde folk gennem det engagerede foreningsliv.

Men der var slanger i paradiset: diskrimination, chikane og racisme.

– Det begyndte for alvor i foråret, hvor nogle unge på gaden råbte ”paki, paki, paki” efter min kone. Siden har der været flere episoder, som at en dame stoppede hende uden for en forretning og vredt og anklagende spurgte om ikke hun skulle gå hjem og barbere sit overskæg. Helt umotiveret. Den episode trickede mig, og da jeg senere fik identificeret en mand, der råbte abelyde efter hende og børnene, kontaktede jeg flere butikker for at høre om de havde kameraovervågning, og jeg mødte en venlig og positiv opbakning fra de handlende, siger Simon Winkler.

For mange triste oplevelser

Den lille familie har også mødt megen imødekommenhed fra personalet på børnenes institution, som er meget berørte af de negative hændelser.

Men de vedvarende racismerelaterede skældsord har slidt på lysten til at blive boende på Stevns.

– Det går ikke længere. Jeg har mange gange set min kone komme hjem, lægge sig i fosterstilling og græde. Krøllet helt sammen i krop og sind. Hun turde til sidst ikke hente børnene og kun gå i byen når jeg var med. Vi sad i drømmehuset, men det blev et fængsel for min kone. Overgrebene skete aldrig når jeg var med hende. Og det smerter og gør mig hidsig, når jeg ser hvordan det nedbryder min kone, kommer det i abrupte sætninger fra Simon Winkler, der ikke forstår hvorfor deres ressourcer afvises.

– Jeg har talt med bl.a. syriske familier på Stevns om dette. De har også oplevet ”skrub-af-agtige” skældsord. Nogle har fået sprængt postkasser af; har fået anti-islamiske hilsner selvom de i virkeligheden er kristne flygtninge. Når jeg har italesat det over for stevnsboere, som har boet her i generationer, så ved de godt, at der er nogen som lever her med forvrængede idealer om at være ’rigtig’ dansk. Mit eneste værktøj har været at italesætte det, sige det højt, understreger han, som forklaring på hvorfor han nu har henvendt sig til Stevnsbladet med de triste oplevelser.

En bittersød afsked

Simon Winkler har anmeldt overgrebene til Midt-og Vestsjællands Politi, men det har ikke stoppet de ekskluderende angreb.

– Vi har forsøgt at give noget til fællesskabet på Stevns, men det er ikke vores opgave at få ryddet op i folks negative attituder. Det har haft en for stor konsekvens for os som familie. Vi er så heldige, at vi har mulighed for at fortryde, og flytte før børnene skal begynde i skole, lyder det fra Simon Winkler.

Familien har nu sat huset i Store Heddinge til salg, og har fået en lejlighed i København, hvor de vil forsøge at hele sårene fra det stevnske ”eventyr”.

Folklore Museet har mistet en aktiv næstformand, som havde en vision om at styrke den stevnske kulturarv om elverfolk og klintekonge, men fandt i stedet en hæslig trold i en æske.

Se også: Fakkeltog mod racisme

Se også: Politiet dokumenterer hadforbrydelser

Se også: Borgmester: Racisme ødelægger vores lokalsamfund

Se også: Borgerforslag strammer lov om hadforbrydelser

Se også: Ekspert om racisme: Gå til politiet

Skriv en kommentar