(Last Updated On: 19. november 2020)

Seks radikale på togtur for at kæmpe for nye skinner. Fra venstre Sofus Christensen, formand for Radikal Ungdom på Østsjælland, folketingskandidat Line Krogh Lay, folketingsmedlem Kathrine Olldag, folketingsmedlem Zenia Stampe, folketingsmedlem og transportordfører Rasmus Helveg Petersen og formand for Radikale Venstre i Region Sjælland Henrik Nørgaard. (Foto: Henrik Fisker)

Af Henrik Fisker

Østsjælland: Radikale Venstre melder sig nu for alvor ind i kampen for at sikre penge til nye skinner på Østbanen. Det skal helst ske i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger, men partiet er åbent for at diskutere andre modeller og peger i den forbindelse på de kommende forhandlinger om fremtidige transportinvesteringer, der efter planen starter i begyndelsen af næste år.

Det blev slået fast, da tre radikale folketingsmedlemmer mandag morgen kørte en tur med Østbanen fra Køge til Hårlev og retur. Blandt dem var den nyudnævnte transportordfører Rasmus Helveg Petersen, der havde følgeskab af Zenia Stampe og Kathrine Olldag, der begge er valgt i Sjællands Storkreds. Desuden deltog folketingskandidat Line Krogh Lay, formand for Radikal Ungdom Sydkysten Sofus Christensen, begge fra Stevns, samt formand for Radikale Venstre i Region Sjælland Henrik Nørgaard, der desuden har en fortid som administrerende direktør for Regionstog A/S – det selskab, som havde ansvaret for driften af bl.a. Østbanen før Lokaltog A/S.

– Radikale kan godt lide tog, og derfor har vi samlet alle disse gode folk for at understrege, at der skal ske noget omkring Østbanen, og at det haster. Vi kører stadig på Østbanens 40 år gamle skinner, der er designet til at holde i 20 år. Vi ved, at de har en udløbsdato, og pendlerne oplever allerede nu konsekvenserne i form af langsommere tog, længere køretid og påtvungent togskifte i Hårlev for stevnsboerne, sagde Line Krogh Lay, da hun bød forsamlingen velkommen på Køge Station.

Læs hele artiklen i ugens udgave af Stevnsbladet.

Skriv en kommentar