(Last Updated On: 23. maj 2014)

Østergaard-indvi
Natur,- Fritid- og Kulturudvalget, Bjarne Østergaard Rasmussen klipper snoren til MAH-planchen på Ranestedet, mens Martin A. Hansens søn, Hans-Ole ser på. (Foto: Privatfoto)

VARPELEV: Tak for invitationen til dette fantastiske arrangement – og så i dette lige så helt fantastiske vejr, begyndte udvalgsformand for Natur,- Fritid- og Kulturudvalget, Bjarne Østergaard Rasmussen sin tale, inden han klippede snoren over til planchen om Martin A. Hansen på Ranestedets græsplæne. Udvalgsformanden fortsatte: ”En gang i mellem hører man nogle påstå, at frivillige kræfter er helt umuligt at opdrive. Et bevis på at det ikke passer, ser vi her med alle de gode kræfter omkring Ranestedet og Martin A. Hansen. Stor tak! og til lykke og held og lykke. Med disse ord erklærer jeg den nye planche på Ranestedet ved Tryggevælde Ådal for… åben.” Et samarbejde mellem Landsforeningen Martin A. Hansen og Ranestedet førte lørdag den 17. maj til indvielse en planche, der fortæller om forfatteren og hans forfatterskab. Til indvielsen var mødt 45 tilskuere. Efter tale af Bjarne og Hans-Ole Hansen gik alle over i kirken, hvor borgmester Mogens Haugaard spillede på trompet som akkompagment til et par salmer og Hans-Ole fortalte om kirkebyggeriet i almindelighed. Den dejlige solskinsdag blev afsluttet på Ranestedet ved et fælles kaffebord.

Skriv en kommentar