(Last Updated On: 26. juni 2020)

Fandt stoffer og våben

Store Heddinge: En 26-årig mand fra Store Heddinge fik torsdag formiddag den 25. juni kl. 11 uanmeldt besøg af politiet, der mistænkte ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved en ransagning af hans bopæl, hvor en narkohund deltog, fandt politiet knap tre gram marihuana, fem ml. hampeolie, ca. et gram hashmix og godt ½ gram amfetamin.

Herudover fandt politiet også en ulovlig halskniv.

Den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af både lov om euforiserende stoffer og våbenlovgivningen, mens de fundne effekter blev beslaglagt som bevis i sagerne, som den sigtede vil høre nærmere om, når de skal afgøres.

Skriv en kommentar